VINHUSLANDER

Til mindeværdige stunder i livet

Buildings

Velkommen til Vinhus Lander

Vi udvælger nøje de vine vi importerer til videresalg i vores butik, vi har tæt samarbejde med vingårde i Frankrig: Dalmeran, La Celestiere, Mas de ray. I Italien er det: La Gironda og Cascina Sant’eufemia. Alle vinavlere kendt for deres gode vine. Vi avler også vin på hobbybasis og har derfor stor viden om vinproduktion.


Vinhus Lander er et importfirma beliggende i Skovlund mellem Grindsted og Varde. Vi importerer og sælger gode udvalgte vine fra Frankrig og Italien, vine vi selv har udvalgt efter at have været på besøg ved vores fantastiske vinleverandører. Vinhus Lander er stedet du skal lede hvis du ønsker vine som ikke findes i butikker og ved større vin kæder Vi har været heldige at få aftaler med rigtig gode vinbønder i Rhone og Chauteauneuf du Pape i Frankrig. Fra Italien er det byerne Sinio og Nizza Monferato i Piemonte, hvorfra vi har import af forskellige vine. Vores vine er nøje udvalgt fra disse leverandører på grund af en helheds oplevelsen ved besøg på vingårdene. Vinhusene er ejet af familier som værner om deres stokke, produktionen og måden at bearbejde vinene. Druerne plukkes både med håndkraft og maskiner og alle i familien tager del. Der er tale om vine med kraft og smag som kan give enhver vin entusiast en rigtig god oplevelse. For at vedligeholde vores egen viden omkring vinene, så har vi etableret et lille område til hobbyavl af danske druer. Dette for at afprøve vores fremtid som vinavler, men også for at kunne give en oplevelse af hvordan en lille dansk vingård kan drives og hvilke udfordringer det kan give. Når I besøger vinhus Lander kan I få en oplevelse af hvordan vinen drives, klippes, høstes og bearbejdes. Vinene fra vore egne druer sælges endnu ikke. Vi nyder livet og forsøger at forene den danske madkultur med vore franske og italienske vine. Dette er en spændende og givende oplevelse. I Vinhus Lander sælger vi vore importerede vine af hvide, rosé og røde, som alle er særligt udvalgt på grund af udseende, duft og gode smagsnuancer. Alle vinene passer fortrinligt til det danske køkken, såvel som til mad fra andre nationaliteter. Udover salg af vine, så er der også mulighed for at købe vinsmagninger, hvor vi kommer hjem til dig og holder en rigtig hyggelig aften med historier fra vores vinhuse. Vi glæder os til at se dig hos Vinhus Lander